Som almindelig forbruger kan det umiddelbart være vanskeligt at vurdere kvaliteten af et solcelleanlæg. Dette skyldes, at det kræver en hvis forståelse af produktet og teknikken bag det. I disse artikler forsøger vi derfor at forklare hvilke punkter, der er værd at kende, når du skal vurdere et solcelleanlæg.
Der findes mange myter og floskler indenfor solcellebranchen, som du skal være opmærksom på ikke altid holder vand. Et godt
eksempel på dette kan være, at mange har en blind tro på, at produkter fra Kina er af dårlig kvalitet. Fakta er dog, at Kina er meget langt fremme med produktion af solceller, og de besidder en meget stor del af den globale produktion indenfor solceller. Det kan man ikke gøre med et dårligt produkt, og det er derfor værd at huske, at du også kan finde solceller af bedste kvalitet fra Kina.
Solceller og kvalitet:
Databladet for et solcellepanel fortæller, hvad panelet består af. Ved at kigge på databladet, får man mange oplysninger, som kan være vanskelige at tolke – det er nærmest umuligt, hvis ikke du ved, hvad du skal kigge efter. Nedenfor er listet en række punkter, som solcellepriser mener, at du bør kende for at opnå den basale forståelse af solcellerne.
Nominel mærkeværdi:
Nominel mærkeværdi er et udtryk for effekten et solcelleanlæg kan producere og som måles i Wp. Wp betyder Watt peak, og er den maksimale effekt panelet kan producere under optimale forhold. For eksemplets skyld kan man forestille sig et solcellepanel på 100Wp, som står ideelt i solen i en time. Her kan dette panel producere 100Wh. I Danmark producerer et solcellepanel sjældent (læs aldrig) sin fulde Wp, idet sol indstrålingen sjældent er optimal og der er skyer eller andre forhold der generer. Herudover vandrer solen over himmelen, således solstrålernes vinkel mod solcellepanelet ikke altid er optimal. Hvis det teoretisk producerer 100 Wh, så svarer det ideelt set til, at man har produceret energi nok til, at kunne lade en 100 Watt pære brænde i en time.
Det bør altid undersøges om der forefindes dokumentation/test for at solcellemodulet kan producere mærkeeffekten. Det skal bemærkes at mærkeværdien ofte er angivet med en spændingstolerance, hvilket det også er vigtigt at kigge på.
Spændingstolerance:
Hvis et solcellepanel har 0 til + 5 % i tolerancer, så betyder det at et 200Wp panel ideelt kan producere mellem 200Wp til 210Wp (200Wp x 1,05 = 210Wp).
Minus tolerancer er mere kritiske en plus tolerancer, idet en minus tolerance for et modul, er med til at trække ydelsen for en hel serie af solceller ned, og ikke kun det ene. Det modul med den laveste mærkeværdi degraderer en hel series ydelse. Disse tolerancer er derfor særligt vigtige at holde øje med.
Virkningsgrad:
Virkningsgraden for en solcelle, fortæller om hvor stor en del af solens stråler, det er i stand til at omsætte til elektrisk energi. Jo højere virkningsgrad, jo mindre areal solceller skal der til, for at producere samme effekt.
Typisk er solceller med en højere virkningsgrad nyere udviklet, end solceller med mindre virkningsgrad og typisk vil disse have en højere indkøbspris. Hvis man er begrænset i sin tagflade, kan man med fordel anskaffe solceller med en høj virkningsgrad, men hvis taget er rigeligt stort til mange solceller, så kan det være en fordel at anskaffe solceller med mindre virkningsgrad, da de ofte er billigere i anskaffelsespris.
Opbygningen af solcellepanelet:
Et solcellemodul er opbygget af en bag plade, solcellemasse (krystallin), elektriske ledere, EVA, en glasplade, en klemkasse, nogle dioder, samt en ramme.
Bagside – beklædning:
Krystallinen, der som tidligere nævnt omsætter solenergi til elektrisk energi, er fæstnet på en bagside eller på beklædningen. Denne beklædning fås i meget forskellige kvaliteter. Man skal være opmærksom på hvordan denne reagerer efter mange års påvirkning af UV stråling, muligvis den vil krakelere.
EVA:
Imellem bag pladen og glasset ligger krystallinen en plastmasse der kaldes EVA. Den vigtigste rolle for EVA er at beskytte solceller og ledere fra vind og vejr. Denne EVA fås også i meget forskellige kvaliteter og efter mange år i solen (UV lys) kan denne blive skør.
Ledere:
I solcellepanelet ligger der flere stykker krystallin, der er loddet sammen med elektriske forbindelser. Hvis disse forbindelser ligger skævt og lodninger er mindre kønne at kigge på, så kan det være et udtryk for at de er loddet med hånden. Når noget er loddet sammen med hånden, så er det vanskeligt at garantere for ensartet produktion, og dermed kvaliteten.
Klemkasse og dioder:
På bagsiden af et solcellepanel sidder der en klemkasse, hvor den elektriske tilslutning sker. Det kan være vanskeligt at vurdere kvaliteten af en klemkasse, men igen anbefales det at føle på den. Yderligere bør der i et solcellepanel sidde et antal dioder. Dioderne medvirker til at gøre dele af solcellepanelet passivt, når det bliver påvirket af skygge. Hvis et solcellepanel bliver udsat for skygge, kan det trække resten af solcelleanlægget ned i ydelse. Derfor er det vigtigt at eliminere denne fejlkilde.
Glas:
Glasset i solcellepanelet bør være behandlet så det nedsætter refleksioner, og glasset bør have gode transmissionsegenskaber. Yderligere fortæller glassets tykkelse om kvaliteten af det, samt om det eks. har gode egenskaber mod tyngde fra sne.
Ramme:
Solcellerne er monteret i en ramme, som oftest er bestående af aluminium. For at kontrollere denne, kan man føle på rammen om den er poleret og man kan se om glas er limet fornuftigt til denne ramme. Limen må ikke være tørret ud på glasset.
Temperaturfølsomhed:
Når man anskaffer sig et solcelleanlæg, så er det vigtigt hvordan det arter sig i solen. Alle elektriske komponenter yder dårligere når de bliver varme, og det samme er tilfældet for solceller. En normal driftstemperatur for solceller i Danmark er fra -30 til +90 grader.
Ved at kigge på databladet, oplyses det hvor meget ydelse solcellerne taber pr. grad, når temperaturen overstiger 25 grader. Gode solceller taber 0,3 % pr. grad, mens de dårlige taber op mod 0,8 %. Som det kan ses, så er det vigtigt at solcellerne altid monteres et sted hvor der er god køling.
Tab i kabler:
Når en strøm føres gennem et kabel, giver det altid anledning til effekttab. Jo større kabelkvadrat man anvender, jo mindre tab opleves der. Dog er dette effekt tab ikke særligt stort, så om man anvender et kabel med 4mm2 eller 6mm2, har ikke den store betydning. Dertil skal det nævnes at merprisen for et 6mm2 ikke er særlig høj i forhold til et 4mm2kabel. Så det har lidt med mavefornemmelse at gøre om man vil have et større eller mindre kabel kvadrat.
Det skal dog nævnes, at der ved lange kabeltræk anbefales at gå op i kabel kvadrat.
Skygge:
Solen bevæger sig, som før nævnt, over himmelen, og derfor står den sjældent optimalt i forhold til solcellepanelet. Herudover kan eksempelvis en flagstang skygge for solcellerne, og denne skygge er meget kritisk for ydelsen af solcellerne. En skygge på et modul, kan reducere en hel serie af solcellers ydeevne.
Et solcelleanlæg er ofte opbygget af flere serier med solceller. Herved menes, at solcellerne er elektrisk forbundet i serie. Dette gøres for at hæve spændingen. Hvis skyggen fra flagstangen rammer et modul i en serie, så vil hele seriens ydelse reduceres. Undlad derfor om muligt, at placere solceller i skygge.
Garanti og solceller:
Flere producenter tilbyder over 10 års garanti på solceller, hvilket er meget imponerende. De fleste har en garanti på 2-5 år, og næsten alle garanterer en ydelse på 80 % af den oprindelige ydelse efter 20 år.
Men man skal undersøge, hvad der ligger bag en garanti, inden man blindt stoler på den. Hvordan er det med en garanti, hvis solcellepanelet er købt direkte i Kina? Kan man komme med et enkelt panel til en stor kinesisk fabrik, og sige man vil have det byttet? Det er værd at gøre et forsøg, men man må ikke blive skuffet, hvis et svar ikke modtages. For yderligere information om solcellepanelet, anbefales det at læse artiklen “solpaneler”.
For at bevare overblikket er denne artikel opdelt i flere mindre sektioner. Næste sektion er “Solceller del II – Inverter og kvalitet”.
