Solceller del II – Inverter og kvalitet:

Solceller del II – Inverter og kvalitet:

Inverter og kvalitet:

En inverter i et solcelleanlæg er den komponent, der transformerer jævnstrømmen fra solcellepanelerne, til vekselstrøm, der kan bruges i hjemmet og på el-nettet. Invertere, også kaldt transformere, findes i mange forskellige kvaliteter og varianter. I Danmark er Danfoss særligt kendt for at producere denne vigtige komponent i god kvalitet. I Tyskland findes bl.a. kvalitetsproducenten Kostal.

Eksempel på inverter fra det tyske firma Kostal

Eksempel på inverter fra det tyske firma Kostal

 

Når du skal købe en inverter, er det vigtigt at være opmærksom på kvaliteten af produktet. Mange billige producenter søger at kopiere et kvalitetsprodukt, men sjældent med et godt resultat. Et grufuldt eksempel fra Kina er, at man har forsøgt at kopiere en inverter med en virkningsgrad på 93%. Resultatet blev en inverter med en virkningsgrad under 70 %. Dvs. at 23 % af den energi, der genereres af solcellerne, blev tabt af den dårligere inverter. Det er derfor både økonomisk og miljømæssigt klogt at sikre sig en god inverter.

Energinet.dk stiller også krav til invertere, der skal have lov til at tilsluttes el-nettet. Energinet.dk har lavet en positivliste over hvilke invertere, der er godkendte i Danmark. At en inverter er på positivlisten er dog ikke en blåstempling af dens kvalitet men nødvendigt for, at den må tilsluttes. Vær derfor stadigvæk opmærksom på inverterens kvalitet, selvom den er på energinets positivliste.

Kvalitetstjekliste

Nedenfor er en række punkter listet, der er relevante for, at du kan sikre dig en inverters kvalitet.

Virkningsgrad:

Jo bedre en inverter er udformet, jo højere virkningsgrad har den. Hvis en inverter har en virkningsgrad på eksempelvis 96 %,  betyder de,t at 4 % af den elektriske energi omsættes til varme. Derfor er det vigtigt at få en inverter med høj virkningsgrad.

Køling:

For at lede ovenstående varme væk, sidder der i en inverter ofte en blæser. Andre typer er konvektionskølet, hvilket betyder, at en naturlig luftgennemstrømning sikrer den nødvendige køling. Man kan ikke definitivt afgøre hvilken form for køling, der er bedst. En blæser laver dog en smule lyd, hvilket ikke ses ved konvektionsnedkøling.

Det er vigtigt at sikre tilstrækkeligt med frirum omkring en inverter for at sikre den nødvendige køling. Endvidere er det fordel at placere sin inverter i et køligt rum.

Udskiftning:

En inverter er solcelleanlæggets mest følsomme komponent, idet den er udstyret med elektronik, elektriske samlinger, relæer og andre elektriske dele. Dermed ikke sagt, at den ikke er robust, for det er den i de fleste tilfælde. Flere producenter giver 5 års garanti på en inverter, men de kan holde i op mod 25 år. Elektronikfejl opstår typisk i den første periode efter ibrugtagning. Hvis du påregner udskiftning af din inverter efter 10 år, er du oftest på den sikre side.

Internetadgang:

Der er på flere invertermodeller muligt at logge på via bluetooth, så man kan se hvor meget et solcelleanlæg producerer på forskellige tider af døgnet. Det er en meget sjov detalje, men intet der fortæller om kvaliteten på en inverter.

For at bevare overblikket er denne artikel opdelt i flere mindre sektioner. Næste sektion er ”Solceller del III -Montage og vedligehold”.