Polykrystallinske solcellepaneler forsvinder med stor sandsynlighed snart fra det globale solcellemarked. De første solcellefabrikanter har i 2019 stoppet deres produktion af de billige, blå paneler, og de resterende forhandlere forventes at følge efter. Verdens største solcelleproducent, Jinko Solar, har allerede ophørt deres produktion.
Hvor stoppes produktionen af polykrystallinske solcellepaneler?
Der er formentlig flere årsager til, at de polykrystallinske solcellepaneler udgår. Ifølge producenter, vi på solcellepriser.dk har været i kontakt med, er hovedårsagen, at det er mere energikrævende at producere de blå polykrystallinske paneler end de sorte mono-paneler. Set fra både et miljømæssigt og økonomisk perspektiv er det derfor mest bæredygtigt at producere monokrystallinske solceller.
Mere fremtid i monokrystallin
Polykrystallinske solcellepaneler har oftest været foretrukket i store erhvervsanlæg, imens private solcelleejere ofte foretrækker de mere diskrete, monokrystallinske paneler. Polykrystallinske paneler har primært være populære, da de kunne produceres en smule billigere pr Watt-Peak end de monokrystallinske. Sagen er dog den nu, at udviklingen går ufatteligt stærkt indenfor solcelleindustrien, hvorfor tiden formentlig er løbet fra de polykrystallinske paneler. De monokrystallinske paneler kan nemlig i dag produceres til samme pris pr Watt og ofte indeholde flere Watt pr celle. Dette kombineret med, at de monokrystallinske paneler i de flestes øjne er pænere end de blå poly-paneler, har gjort at flere fabrikanter fremover satser på de monokrystallinske solcellepaneler.
Højtydende mono-paneler erstatter poly
Trods, at polykrystallin udgår, holder nogle forhandlere på, at det skal være muligt at vælge et billigere kvalitetssolcelleanlæg end det klassiske monokrystallin. KlimaEnergi har pr. august 2019 indført Alu-monokrystallinske paneler, der erstatter polykrystallin og leveres til samme pris pr Watt som poly-panelerne. Disse paneler er sorte og monokrystallinske, men kan leveres særdeles billigt, da den teknologiske udvikling har muliggjort at levere optil 320 Watt pr panel. Løsninger som disse er ypperste, nyeste teknologi og formentlig fremtiden indenfor solcellebranchen.