De tre solcelletyper

De tre solcelletyper

Solceller kan overordnet opdeles i tre hovedtyper: Monokrystallinske, polykrystallinske og amorfe solceller. De tre solcelletyper har det til fælles, at de alle er baseret på silicium. Nedenunder kan du læse mere om de tre solcelletyper og blive klogere på hvilken, der er den rette til dit solcelleanlæg.

NB: Du bør altid sikre dig, at de artikler, du læser om solceller, er opdateret for nyligt. Udviklingen indenfor solcellebranchen foregår med raketfart. En artikel skrevet for et år siden kan derfor være forældet og fyldt med misvisende information idag.

‘All Black’ monokrystallinsk solcellepanel fra Jinko Solar

Denne artikel er senest opdateret d. 8/6 2017

Monokrystallinske solceller

Monokrystallinske solceller er den mest udbredte solcelletype ved private i Danmark. De fremstår oftest sorte og har en ensartet overflade. Dette udseende skyldes, at solcellerne kun består af én krystalstruktur, der peger i en bestemt retning. Lyset rammer

 

derfor kun solcellerne i denne retning, hvilket giver en ensartet overflade. Dette udseende har gjort monokrystallinske solceller til et ofte foretrukket valg ved synlige anlæg (fx på hustage). 

Krystallerne i et monokrystallinsk anlæg er skåret rundt, hvilket giver cellerne runde kanter. Cellerne er samtidig også oftest skåret kvadratisk for at kunne placere dem så tæt som muligt. (Se billede) Panelerne har ofte en hvid baggrund, da den hvide farver reflekterer solens lys, og derfor er med til at køle solcellepanelet. Der findes dog også monokrystallinske paneler med sort baggrund, såkaldte “All Black” paneler, der giver maksimal elegance til dit solcelleanlæg. Se fx her.

Monokrystallinske solcellepaneler. De mange celler er afskåret men runde kanter, men ligger så tæt som muligt.

Monokrystallinske solcellepaneler.
De mange celler er afskåret med runde kanter, men ligger så tæt som muligt.

Effektivitet:

Monokrystallinske solceller har den højeste effektivitet af de tre hovedtyper. Hvis solen rammer solcellen vinkelret, vil solcellen yde det maksimale af, hvad en silicium-krystal kan yde. De ensrettede krystaller gør endvidere, at hele solcellen yder det maksimale.

Selve solcellepanelets effektivitet (der jo består af mange små solceller), er afhængig af hvor tæt cellerne er placeret. Man mener, at monokrystallinske solceller kan udnytte ca. 15-18% af solens energi. 

Levetid:

Levetiden på monokrystallinske solceller er typisk omkring 30-40 år*. I løbet af årene må et hvis effekttab på solcellepanelerne dog indregnes. Tabet er sjældent graverende, og de fleste producenter giver ydelsesgaranti på panelerne i mellem 20 og 30 år. Dette betyder eksempelvis, at det garanteres, at panelerne efter 20 år stadigvæk yder minimum 80% af startydelsen.

*Det forventes, at levetiden på solcellepanelerne kan være længere endnu. Da teknologien er relativt ny, er dette blot ikke

Eksempel på polykrystallinsk solcellepanel fra Jinko Solar

beviseligt.

Polykrystallinske solceller

Polykrystallinske solceller adskiller sig særligt fra de monokrystallinske solceller igennem deres udseende. Solcellen består af en masse krystaller, der er støbt i en form og ligger i forskellige retninger. Overfladen på denne solcelletype er derfor meget levende og med varierende lysstyrker afhængig af krystalskel, og hvor cellen betragtes fra. Polykrystallinske solceller er oftest blå.

 

Effekt:

Polykrystallin har som grundregel den samme effekt som monokrystallin. Dog tåler polykrystallinske paneler bedre varme.

Nærbillede af polykrystallinsk solcelle

Nærbillede af polykrystallinsk solcelle

Effekten ender derfor på cirka 15-18% af solens energi. -Når polykrystallin er en udbredt solcelletype skyldes det, at panelerne er billigere end de monokrystallinske. Ved større anlæg, hvor det æstetiske udtryk ikke nødvendigvis er det vigtigste, anvendes de blå poly-paneler derfor ofte, da de kan skabe den samme effektivitet for færre penge.

Levetid:

Levetiden på polykrystallinske solceller er forventeligt identisk med mono-solcellen.

Amorfe solceller (Tyndfilm)

Den billigste og mest elegante af de tre solcelletyper

Tyndfilmssolceller, også kendt som amorfe solceller, adskiller sig markant fra de to andre solcelletyper. De er, som navnet

Billede af tyndfilmspanel af mærket Stion Ltd produceret i Ohio, USA. Se mere her

Billede af tyndfilmspanel af mærket Stion Ltd produceret i Ohio, USA.
Se mere her

antyder, lavet af tyndfilm. Tyndfilm er et materiale, der bl.a. også er kendt fra lommeregneren eller tonede vinduer. Det har en mørk og ensartet overflade, der lader lidt af lyset trænge igennem. Tyndfilmssolceller bliver af mange betragtet som den mest elegante solcelletype. Dette skyldes især deres matsorte udseende, der forhindrer genskin, og deres ensartede udseende uden for- og bagside.

Tyndfilmssolceller virker særdeles godt i skygge eller gråvejr, hvor de har en større effektivitet end de krystallinske solcelletyper. I direkte sollys producerer de næsten ligeså godt som de krystallinske solcelletyper. Samlet set har tyndfilmssolceller ikke en ligeså stor effekt som krystallinske solceller, men til gengæld har de andre fordele, der er værd at tage med i betragtning. Amorfe solceller tåler bedre varme end de krystallinske, og de er samtidigt ofte en del billigere. Endvidere er tyndfilmssolceller den solcelletype, hvis produktion belaster miljøet mindst. KlimaEnergi har derfor gjort tyndfilmssolceller til en mærkesag, da disse vil gøre den grønne solcelleenergi endnu grønnere.

Effektivitet:

Tyndfilmssolceller har som nævnt en smule lavere effektivitet end de krystallinske solcelletyper. Typisk udnytter tyndfilmssolceller 14-16% af solens energi.

Levetid:

Tyndfilmssolceller har forventeligt den samme levetid som de andre solcelletyper. De sælges oftest også med ydelsesgarantier.

 Det er altid en god idé at sikre dig, at dine solpaneler uanset solcelletype sælges med ydelsesgaranti.